Indmeldelse

Vejle Tennis Hal - Sæson 2010/11 – Tilmelding
Kære Vejle Tennis Hal og Vejle Tennis Klub medlem
så er vi ved at være klar til sæson nummer 8 i Vejle Tennis Hal, og vi håber, at du/I også i år vil være med.
Priserne fra sidste år er uændrede: Kontingentpakker

Vi åbner medio September
Vi lovede sidste år at åbne 1. September for fremtiden. Desværre er vi ramt af en mindre vandskade, og vi afventer lige nu, hvad der skal gøres. Vi sender den endelige start dato så snart det er muligt, men du må meget gerne tilmelde dig allerede nu.
Det bliver således til 7½ måneders indendørs tennis - stadig til Jyllands laveste priser.

Klippekort – Nyhed!
Succesen fra sidste år kører videre med klippekortet som flere kan gå sammen om. Ideen er, at man booker timer via internettet på normal vis. Hver gang man booker en time tæller systemet automatisk 1 time ned = 1 klip.
Fordelen ved klippekort er, at man er flere som kan gå sammen og dele udgiften, hvis man ikke skal spille så meget henover en sæson. Timeprisen bliver 80 kroner for de første 10 klip, og man så derefter købe flere klip til en enhedspris på 60 kroner per banetime. Man skal købe minimum 10 timer, og ved sæsonafslutning kan man ikke få refunderet eventuelle ikke brugte timer!
Se priser på klippekort her: Kontingentpakker

Tilmelding kan finde sted nu. Når du har tilmeldt dig, får du en e-mail med medlemsnummer, kode til døren etc.
 
Som sædvanlig skal du derefter tilmelde dig det elektroniske booking system (såfremt du har abonnement med booking mulighed). Nærmere instruks findes her: Adgang til bookingsystemet.

TILMELDING
Hvordan tilmelder jeg mig/os? Send en e-mail til thomas_svendsen@live.dk eller ring 20 89 00 33.
Skriv dit navn, adresse, tel. nr og e-mail adresse samt abonnementstype og evt. klub du spiller sommer tennis i.

Hvis der er tale om booking af en fast tid, skrives denne i mailen. Jeg vil så forsøge at opfylde alle ønsker, så vidt muligt. Husk også at skrive navnene på de makkere som du skal spille med. Inden for de nærmeste dage vil jeg have overblik over Junior afdelingens træningstider, og kan så booke frit derefter.

Det er som sædvanlig først-til-mølle-princippet der gælder for disse faste tider.

Juniorer vil modtage en separat mail fra Junior afdelingen, om hvordan træning finder sted i vinter. Men skal du spille Junior tennis i hallen, skal du både betale hal abonnement samt gebyr for træning på to separate konti.

Jeg ser frem til at høre fra dig/jer snarest muligt, og få din tilmelding.

Med venlig hilsen
 
Thomas Svendsen
Formand for Vejle Tennis Hal 
Mobil: 20 89 00 33
Email:  Thomas_Svendsen@live.dk