Kampomtaler 1. holdet
De nyeste referater står øverst
4. holdkamp, Vejle vs. Kolding III
Vejle tog Topopgøret
Matchen mod Koldings hold var på forhånd udset til nøglekamp i opryknings-henseende, og det blev da også et spændende opgør i Vejle Tennis Hal lørdag d. 14. august.
Optakten til holdkampen var præget af mange afbud fra begge hold og af vejret, som gjorde, at spillet måtte flyttes indendørs – en sidste øjebliks beslutning, da der var begyndt at dannes pytter på anlægget i det vedholdende regnvejr.
I 1. single kampen viste Sebastian sig dog ikke videre hæmmet heraf, og han vandt sin kamp med tungt og sikkert spil 6:2, 6:0
Mindre enkelt var det for 2. singlen, Jacob, som tog et sikkert 1. sæt med 6:1, før usikkerheden sneg sig ind. 4:6 i andet sæt, men efterfølgende match-tiebreak blev hevet hjem med 11/9.
3. singlen Mads viste stor moral ved at vinde et tæt 1. sæt med 7:5, hvorefter han styrede spillet med sin forhånd til 6:1 i andet sæt.
Med tre singler hjemme skulle Vejle kun bruge en enkelt sejr mere. Kolding gjorde imidlertid deres for spændingen, da Cecilie måtte se sig slået efter en meget tæt damesingle 7:6 5:7 og 8/10. Mads og Sebastian viste gode takter men manglede det sidste overfor Koldings rutinerede herredouble, og de tabte 4:6 4:6, før Cecilie og Jacob sikrede sejren med overbevisende spil: 6:1 6:0 Kampens spiller blev Jacob, der debuterede på holdet med to sejre. Ikke mindst det gode sammenspil med Cecilie og den kontrollerede offensiv i Mix-doublen var afgørende for, at Vejle fik det nødvendige overtag i matchen.
Med en sejr mod Midtjylland i næste weekend, kan holdet nu sikre sig oprykning.
Af Jacob Lautrup Kristensen
3. holdkamp, Vejle – Hørning II
Vejle spillede uafgjort imod Hørning
Med 2 sejre i bagagen var Vejle tophold inden opgøret mod Hørning der havde tabt deres 2 foregående holdkampe tæt.
1. Singlen Sebastian viste godt spil i første sæt, men gik desværre ned i andet sæt og tabte i matchtiebreak.
2. Single Mads, kunne ikke holde sit flotte niveau fra sidste weekend og tabte sin kamp.
3. Singlen Morten viste godt spil og vandt sin kamp sikkert.
4. Det samme gjorde Cecilie der vandt uden de helt store problemer.
Det var nu doublerne der afgjorde hvilket hold der skulle vende sejrrigt hjem.
Mads & Sebastian vandt deres double 6-3 7-5 mens Morten og Cecilie desværre tabte deres tæt
4-6 5-7. Det var de små marginaler der var forskellen i denne tætte kamp.
Kampens spiller blev Morten der viste stor styrke og viste at han hørte til på holdet, efter en sløv indsats mod Esbjerg i første runde. Med hans kanonserver og gennemtænkte grundlinjespil var der ingen tvivl om hvem der leverede den bedste indsats på dagen.
Vejle mangler nu at møde Midtjylland og Kolding, vinder de begge kampe står de til oprykning
Af Sebastian Trabjerg
2. holdkamp, Silkeborg – Vejle
Lørdag den 12. juni drog Vejles 1. hold atter af sted, stærkt opsat på endnu sejr.
1. single: Sebastian Trabjerg vs. Bo Madsen, 6/0 - 6/1
Sebastian havde sat sig for at få endnu en sejr efter den sidste holdkamp. Der var heller ikke så meget at gøre for Bo Madsen på den anden side at nettet. Sebastian slog med flotte slag Bo ud af banen, og den endte 6/0 – 6/1 til Sebastian.
2. single: Martin Olsen vs. Lars Thomsen, 7/5 – 6/3
Efter 15 år gjorde Martin med stor indsats og hård arbejde et flot comeback til tennis verdenen efter 15 års pause. Martin vandt over Lars med dybe slice og godt netspil, 7/5 – 6/3.
3. single: Mads Skov Mortensen vs. John Bredorf, 6/1 – 7/5
Mads var opsat og klar på dagen hvor han skulle spille sin første single for Vejles 1. hold. Mads startede taktisk ud, hvorefter han satte mere fart i boldene med stadig sikkerhed. I 2. sæt kneb det med koncentrationen og det kan ses på resultatet. Mads vandt med flotte serve og gennemtænkt spil, 6/1 – 7/5.
Damesinglen: Cecilie Nørgaard vs. Natasha P, 6/3 – 2/6 – (10/7)
Cecilie spillede et godt 1. sæt og tabte med mindre godt spil i 2. sæt. Hun hev med god fighter vilje match tiebreaken hjem med 10/7.
1. herre double: Sebastian og Mads vs. John og Lars, 6/2 – 6/0
Sebastian og Mads hev en sikker double hjem. Spillede med stor koncentration og overbevisning.
1. mix double: Cecilie og Martin vs. Natasha og Bo, 6/7 – 6/7
Cecilie og Martin kæmpede godt i kampen. Men som nyt double par er det svært at få samspillet til at fungere. Samtidig var de andre lige en tand bedre
Dagens spiller.
Dagens spiller blev Martin Olsen, som leverede en flot præstation i single.
Vi havde en god lørdag med højt humør efter den vundne holdkamp i bilen på vej hjem. Der skal også lyde en tak til Gert (Sebastians far), som gav gode råd og et rigtig spændene indblik i Silkeborgs kunstneriske vinkel.
Af Mads Skov Mortensen.
1. Kamp torsdag d. 27. maj på udebane mod Esbjerg:
1. holdet kom godt fra start
Torsdag aften d. 27. maj tog Vejles 1. hold til Esbjerg for at spille deres første udendørs holdkamp. Med lækkert tennisvejr, nye flotte spilledrager fra HEAD og en god holdånd hev Jan, Sebastian, Morten, Mads og Cecilie en vigtig sejr hjem på 4-2.
På vej hjem i bilen var der en super stemning, og holdet ser frem til deres næste kamp, som skal spilles lørdag d. 12. juni på udebane i Silkeborg.
Kampens spiller: Sebastian Trabjerg
Træneren udtaler: ”Sebastian var stor medvirke til holdets sejr, da han leverede 2 vundne kampe, med en koncentreret indsats på dagen.”
Af Cecilie Kjær Nørager