1. holdet
Forpligtelser for 1. holds truppen udendørssæsonen 2010:
- Deltager i træningen tirsdag 16.30-18.30 ved elitetræner Jan Bruun, samt selvtræningen torsdag 16.30-18.30
- Spiller de, af træneren, fastsatte udtagelseskampe fra træningen starter i maj og indtil turneringen starter. (ca 2-3 kampe pr spiller)
- Spiller ugentligt min. én ranglistekamp.
- Deltager i diverse klubarrangementer, såsom tema-arrangementer til inspiration for klubbens øvrige medlemmer.
- Være indstillet på at spille 6-7 holdkampe i udendørssæsonen, såfremt man er udtaget til at spille på 1. holdet.
- Være behjælpelig med indkøb af mad/drikke til holdkampene, samt være med i en kørselsordning til udekampene.
- Man møder op til træning(tirsdag) uanset vejret. I tilfælde af regn foregår træningen som fysisk træning el taktiske oplæg i klubhuset.
- Er man licensspiller(betalt af klubben) skal man deltage i min 4 individuelle turneringer.
- Man møder til tiden på de fastsatte trænings tider og spilletidspunkter. Gerne før så der er varmet op, vandet baner, vanddunken fyldt op og lign.
- Spillerne hjælper hinanden under træning og kamp.
- Dårlig opførsel, som f.eks. tilsvining af modstander, råben el. kast med ketcher accepteres ikke.
- Deltager i 1-2 spillermøder.
Trænerens forventinger:
En meget spændende sæson, hvor VTK igen skal prøve kræfter med senior turneringstennis.
Der vil være plads til max. 12 spillere i brutto-truppen. Som udgangspunkt bestræbes det, at det er klubbens bedste spillere uanset alder. Dermed også sagt, at alle som er gode nok kan deltage.
I den hensigt vil der i sæsonstarten blive ophængt rangliste i klubhuset. Den skal bruges som rettesnor for hvem der kan deltage i træningen og blive udtaget til holdkampe. I starten af sæsonen vil der blive arrangeret udtagelseskampe, som også gælder til ranglisten. Regler ang. ranglisten vil blive ophængt ved siden af listen.
Der er endnu ingen tennisspillere, som udelukkende er blevet god ved kun at møde op til træning med træner. Derfor opfordres der kraftigt til, at man selv sørger for at spille ved siden af træningen. Derfor bør man også spille min. én ugentlig ranglistekamp, for at få så meget kamptræning som muligt. Det man øver/lærer med træner skulle gerne på sigt overføres til kamp.
Samtidig med det er det også vigtigt at forstå, at man kan være nok så god teknisk, men halter fysikken kan man alligevel være langt bagefter. Dermed sagt, at en fysisk stærk spiller i mange tilfælde er langt bedre end teknisk bedre modstandere, specielt i de yngre årgange. Derfor bestræbes det, at vi til træning også kommer til at indføre visse fysiske øvelser. Der vil f.eks. være indlagt stopprøver i fysisk formåen.
Nu er tennis jo en af de mest psykisk betonede sportsgrene i verden, så vi vil selvfølgelig også arbejde med de mentale og taktiske sider af tennissporten.
På første spillermøde kommer vi til at snakke meget mere om ovenstående, samt hvordan en holdkamp skal praktiseres bedst muligt. Derudover skal vi have udvalgt en holdkaptajn. Spillerne har her også mulighed for at komme med deres ideer og spørgsmål.
Vel mødt til en god sæson
Trænerens profil:
Navn. Jan Bruun Christensen, 35 år
Spillet tennis: 25 år
Tidligere klubber: Skive, Holstebro, Svendborg, Vejle, Kolding
Turneringstennis: Har spillet på 1. holdet i ovennævnte klubber. Spillet divisionstennis i ca 15 år.
Tidligere jysk mester.
Trænerkarriere: Har taget alle de grundlæggende kurser, samt eksamen i tennis. Været træner i ca 20 år. Cheftræner på flere af Dansk Tennis Forbunds sommerlejre. Fuldtidstræner på Oure Idrætshøjskole. Professionel træner på Club La Santa, Spanien. Trænet alt fra nybegyndere til landsholdsspillere fra forskellige lande. Bl.a. koncentrerede enetimer med en hollandsk pige, som siden hen har været i top 200 i verden for seniorer.