Udskriv siden

Oprykning igen til 1. holdet

Af: Søren Lykke

For andet år i træk har VTKs 1. hold sikret sig oprykning i udendørs holdturneringen, læs her om den afgørende kamp samt semifinalen i slutspillet.....

Vejle Tennis Klubs 1. hold kæmpede sig til oprykning til Jyllandsserien i torsdags d. 1. september mod Højbjerg Tennis. Det er mange år siden, der har været så mange mennesker på tennisanlægget til at se VTK’s 1. hold, hvilket er fantastisk.

VTK skulle blot vinde én kamp for at sikre sig oprykning og Højbjerg skulle vinde alle seks kampe, for at de kunne rykke op i stedet for Vejle. Kampen endte 3-3, idet VTK’erne Jacob Albertsen og Andreas Bechmann vandt deres singler, og da Sebastian Trabjerg og Andreas Bechmann vandt herredoublen. Dystens sidste kampe blev spillet efter mørkets frembrud med lys på banerne, og da kampen var færdig fejrede VTK spillerne oprykningen med champagne.

Med sejren sikrede VTK sig deltagelse i slutspillet og spillede lørdag den 3. sept. semifinale i Fredericia og vandt noget overraskende 5-1.

Sebastian Trabjerg spillede første single mod Jonas Dupont. Sebastian var bagud 5-2 i første sæt og var nede med 3 sætbolde, men vinder så sættet 7-5.
Andet sæt tabte Sebastian 6-4 men et meget tæt sæt. I stedet for et tredje sæt blev der spillet en match tie-break, det vil sige en tie-break til 10. Sebastian vandt 11-9 i match tiebreak, efter at have været nede med en matchbold.

Jacob Albertsen spillede anden single og vandt første sæt rimelig overbevisende, men taber andet sæt.
Han førte 9-1 i match tiebreaken, men modstanderen kommer op på 9-8 indtil Jacob vinder 10-8.
Jacobs modstander var Thomas Agerbo, som tidligere har spillet 2. division for Vejle.

3. Single tabte Claus Veenstra fra VTK 6-4 6-4

4. Single vinder Cecilie Kjær Nørager sikkert.

I herre double spiller Sebastian Trabjerg og Claus Veenstra for VTK, og taber første sæt 6-2, hvorefter de vinder andet sæt 6-2.
I match tiebreaken er VTK igen nede med en matchbold ved stillingen 9-8, men vender det og vinder overraskende 11-9.

I mix doubblen vinder Jacob Albertsen og Cecilie Kjær Nørager også efter en god og velspillet kamp.

Tre af kampene blev således vundet i matchtiebreak i 3. sæt og i to af dem var VTK nede med matchbold. Så det var en tæt kamp!!

VTK skal nu spille slutspilsfinale mod Lystrup, som virker meget skarpe.

05.09.2011