Udskriv siden

Udnævnelse af VTK til Play&Stay satsningsklub

Af: Søren Lykke

Den 12. maj blev VTK udnævnt til officiel DTF Play&Stay satsningsklub, læs mere om udnævnelsen og se billeder fra arrangementet her....

Dansk Tennis Forbund satser på Vejle

Vejle Tennisklub er netop blevet udnævnt til Play&Stay-satsningsklub af Dansk Tennis Forbund, og det er ifølge DTF's klubudviklingskonsulent Michael Grube Andersen ikke noget tilfældigt valg.

- "Vi har set, hvordan Vejle Tennisklub de sidste par år har styrket organiseringen i klubben, der oplever medlemsfremgang og sportslig fremgang på talentsiden.

I forbindelse med inspirationstræningen for klubbens instruktører og juniorspillere blev jeg især imponeret over niveauet hos U12 piger og drenge, der jo også allerede har markeret sig med individuelle turneringssejre andre steder i landet her i foråret. Klubben har helt klart potentialet til at markere sig flot i de kommende år."

Foruden den formelle udnævnelse og inspirationstræning fik formand Søren Lykke overrakt en stor taske med Play&Stay-tennisrekvisitter fra Dansk Tennis Forbund og hovedsponsoren SEB, så klubben er godt gearet til at tage imod nye tennistalenter i alle aldre.

Play&Stay-konceptet er udviklet af det Internationale Tennis Forbund, og det har fokus på, at begyndere skal opleve tennis som let, sjovt og sundt lige fra starten.

Se en masse flotte billeder fra udnævnelsesarrangementet d. 12. maj 2011 ved at klikke her.

20.05.2011