Udskriv siden

Banepleje

Banernes kvalitet er vigtig for spillet. Derfor skal de vedligeholdes efter hvert spil. I det daglige sørger vores banemand Kurt Jørgensen for banerne, men du skal også give en hånd med - og hvis der er større problemer - skal du huske at give besked til banemanden ved at udfylde en bane-seddel og smide den i postkassen i klubhuset eller sende ham en mail på banemand@vejletennisklub.dk

Generelt gælder det, at banerne skal vandes grundigt, især bag serve- og baglinjerne. Banerne skal selvfølgelig også fejes - én gang i timen. Hvis der under spil opstår huller i banen, skal hullerne lukkes med foden eller de skrabere, der står på baneanlægget. Der må kun anvendes tennissko på banerne, stilethæle er bandlyst!

Der skal så lidt til for at banerne er perfekte! Plej vores anlæg godt.

Vores faciliter er gode. Det er naturligvis muligt at klæde om og bade i klubben. Toiletforhold og børste til rensning af sko har klubben også (på balkonen). Alt er velsoigneret og bliver dagligt gjort rent. I selve klubhuset finder du opslagstavler, en computer, hvor du kan booke baner, køkken, opholdsrum til seniorer og juniorer.